3 yogastillinger til dig, der arbejder hjemmefra

I denne her mærkelige tid er mange ting ikke, som de plejer. Vi kan ikke ses med venner og familie, og vi skal generelt holde afstand til andre, når vi f.eks. handler ind. Og rigtig mange af os kan p.t. ikke tage på arbejde, som vi normalt plejer, og dermed ender vi med, at skulle passe vores arbejde hjemmefra.

De fleste af os har nok ikke det perfekte hjemmekontor med højdejusterbar skrivebord og ergonomisk indstillet kontorstol. I stedet sidder vi ved køkkenbordet, et gammelt skrivebord fra IKEA, eller måske er vi heldige og får lov til at bruge vores børns gaming station, hvis de ikke selv skal sidde der hele dagen.

Hele situationen kan være ret hård for både krop og sind, og måske føler vi ikke, at vi har overskud til, at gennemføre en hel times yogavideo på Facebook eller Youtube, selv om der findes mange gode af slagsen derude. Hvis du blot vil bruge fem til ti minutter for at komme ned i gear og gøre noget godt for kroppen, har jeg her samlet tre ret simple yogastillinger til dig. Alt, du skal bruge, er et tæppe og en yogamåtte.

Fold tæppet sammen, så du kan lægge det på tværs af måtten. Læg dig på ryggen og lad tæppet ligge under dine skulderblade, så toppen af skuldrene kommer på gulvet. Stræk armene ud til siderne, eller lad hænderne hvile på maven, hvis det føles bedre. Denne stilling er dejligt for at modvirke, at vi ofte sidder med rundet ryg og skuldre, når vi sidder foran en skærm. Stillingen giver også et blidt stræk hen over brystmusklerne. Hold stillingen i 2-3 minutter.

Rul tæppet sammen og læg det under dit korsben (dvs. bagsiden af bækkenet). Tæppet skal ikke være helt oppe i lænden. Stræk venstre ben og lad venstre fod hvile på gulvet, samtidig med at du trækker højre knæ op til brystet. Her kan du mærke et stræk på forsiden af din venstre hofte (venstre hoftebøjer). Hvis den føles meget stram, kan du også fjerne tæppet. Hold stillingen i 1-2 minutter og skift side.

Træk din måtte hen til væggen og fold tæppet lige som på første billede. Læg dig på måtten med tæppet under korsbenet og sving benene op ad væggen. Hvis haserne føles stramme, bøj benene eller ryk lidt længere væk fra væggen. Denne stilling er dejlig afslappende. Den giver hjertet en lille pause, da blodet kan flyde lidt nemmere tilbage til hjertet fra benene. Derudover understøtter tæppet under korsbenet det naturlige lændesvaj. Luk øjnene og fokuser på din vejrtrækning. Hold stillingen i 2-5 minutter. [Hvis det begynder, at kribble lidt i tæerne, er det helt normalt og ingen grund til bekymring.]

Disse stillinger kan bruges hver dag, og jeg kan love dig, at de virkelig kan gøre en forskel efter en lang dag på hjemmekontoret – de fungere i øvrigt lige så godt, når man arbejder på et “rigtigt” kontor!

Leave a comment

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: